Grillopskrift

Claus fra Lange Isenkram i Ringkøbing har stor erfaring med salg af Grill i alle afskygninger. Her kommer han med en af hans yndlings grillopskrifter!
Kalveculotte med bagekartofler og grillede grøntsager. Husk at du kan se og købe en stor del af vores kæmpe grill-udvalg her på vores webshop.

Grill opskrift Claus Lange Isenkram

Grillopskrift til 4 personer:

1 kalveculotte á ca. 900 g.

2-3 tsk. havsalt

Lidt kværnet peber

4-5 bagekartofler

4-6 skiver smør (50 g.)

1 bundt forårsløg

1 rød peber

1 grøn peber

1 lille blomkål

1 bundt babygulerødder

3 spsk olie

1 foliebakke

Evt. flütes

1 sæk gode briketter (2,5 kg.)

 

Grillen

Tænd grillstarteren med optændingblokke. Efter ca. 15 min fordeles briketterne således, at de dækker halvdelen af grillfladen (indirekte grilning).

Kartofler

Baggekartoflerne pakkes ind i sølvpapir. Derefter snittes et kryds øverst i  kartoflerne og de lægges på grillen, så der er plads til stegen i midten.

Stegen

Den ridsede culottesteg drysses med havsalt og lidt kværnet peber. Stegen placeres på den indirekte grill med kartoflerne rundt om. Stegen tages af grillen, når den har nået kernetemperaturen 60 grader Celcius (efter ca. ½ times stegning). Stegen pakkes ind i sølvpapir og hviler på et skærebræt. Kartoflerne fordeles nu på direkte grill varme.

Grøntsager

De vaskede grøntsager skæres på langs. Blomkålen plukkes i små buketter. Grøntsagerne rystes i en pose med olie og 1 tsk. salt. Hældes foliebakken og anbringes på indirekte grill. Grøntsagerne er færdige når blomkålen tager farve (efter ca. 15 min.).
Middagen er nu klar. Kødet skæres i tynde skiver og serveres med grøntsagerne samt bagekartoflerne med smør.